Ny Herretræner i Brønderslev FC - Hot Shots.
Den tidligere landsholds og Brønderslev FC Hot Shots spiller, 32 årige Kim Olesen overtager roret som træner på klubbens Unihoc Floorball Liga herrehold med omgående virkning.
"
Vi har haft flere danske og udenlandske trænere i kikkerten efter Adam Jennerwalls stop sidste onsdag", udtaler Brønderslev FC - Hot Shots formand Jeppe Bisgaard i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Vi har nu fundet en god løsning på vores problem."
Kim Olesen stoppede som elite floorball spiller efter sidste sæson 2010 - 2011, hvor han, en sæson, spillede i Ravnshøj i klubben, Kvissel Millionairs daværende elitehold, Kim er medejer af vikar virksomheden Power - People der er beliggende i Brønderslev, og havde egentligt planlagt et sabbat år, uden floorball, men har nu valgt, efter accept fra sin familie, at hjælpe BFC i den vanskelige situation.
Som en af de ældste Floorball klubber i Danmark har BFC netop i år 20 års jubilæum og har oprustet for at markere det, så efter at der nu er blevet ro på trænerfronten stiger forventningerne til en god sportslig sæson naturligvis.
Kim Olesen spillede 5. sæsoner i BFC fra 2005 til 2010 og kender som følge heraf klubben godt.
Han har haft en stor karriere som floorball spiller med mange landskampe og flere danske mesterskaber, og han førte som spillende træner moderklubben Herning FC op i den daværende Umbro liga.
"Vi arbejder nu på en løsning med en assistent
træner til Kim ", udtaler Jeppe Bisgaard.
"Kim har jo sin lille familie og samværet med dem, er naturligvis højt prioriteret".