Ny højskoleforstander arbejder gratis

Den ny forstander på Støvring Højskole har valgt at arbejde uden løn indtil højskolen har økonomi til at betale ham for det.

Det er på flere måder nye tider på Støvring Højskole. I går aftes blev det besluttet, at højskolen bliver en livsstilshøjskole, og her til eftermiddag kom det frem, at den nye forstander, Flemming Darre, ikke vil have løn, før skolen har økonomi til at betale ham det.

- Når en højskole er kommet dertil, hvor den er en hårsbredde fra at lukke, så skal økonomien nå sammen, og der nytter det ikke, at jeg som det første går ind og hæver min forstanderløn, siger Flemming Darre til P4 Nordjylland.

Flemming Darre er konstitueret som forstander, indtil 1. februar, hvor han bliver fastansat.


Seneste nyt

fra Nordjylland