Ny hovedsponsor redder Mors-Thy

Kæmpe lettelse i håndboldklub efter at Jyske Bank har sagt ja til at afløse Fjordbank Mors. Det skriver TV/Midtvest.

Håndboldklubben Mors-Thy har fundet en ny hovedsponsor i stedet for den krakkede Fjordbank Mors.

igaklubben præsenterede torsdag eftermiddag Jyske Bank som ny hovedsponsor - aftalen gælder foreløbig for et år, og klubben lægger ikke skjul på, at den nye aftale er med til at sikre klubbens overlevelse.

- Det er en kæmpe lettelse, at vi nu har hovedsponsoren klar til den nye sæson. Vi er utrolig glade, stolte og ikke mindst taknemmelige over, at en stor seriøs landsdækkende bank som Jyske Bank træder til og er med til at redde økonomien og klubben, siger Mors-Thys bestyrelsesformand Hans Riisager Holst til TV/Midtvest.

Jyske Banks afdelingsdirektører i Nykøbing og Thisted, Klaus Hedegaard og Ole Madsen, siger, at det ville være helt forkert, hvis håndboldklubben bukkede under på grund en situation, som den helt uforskyldt er havnet i.

- Det ville være endnu et kæmpe tab for lokalområdet, og det vil vi gerne være med til at undgå, siger de til TV/Midtvest.

Det er ikke oplyst, hvor meget Jyske Bank nu skyder i fusionsklubben


Seneste nyt

fra Nordjylland