Udregninger fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet viser, at Region Nordjylland ville have haft ca. 10.000 flere smittede over en to måneders periode, hvis der ikke var blevet lukket ned i november.

Den matematiske model er en individbaseret model, der kan bruges som værktøj til i endnu højere grad at kvalificere valget af restriktioner. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Bygnings- og Boligregistret, CVR-registret og Statens Serum Institut har forskerne bygget en model af Nordjylland, der i november blev lukket ned grundet frygt for spredning af cluster 5-varianten.

167 færre nye smittede om dagen

Forskergruppen har simuleret smittetallene for regionen over et forløb på 100 dage ud fra to scenarier: Et scenarie, hvor man ikke lukker ned, og så det faktiske scenarie, hvor der blev lukket ned for skoler, kommunegrænser 

- Modellen gør det muligt at simulere reelle smittekæder. Vi vurderer, at der over en periode på to måneder var ca. 10.000 færre smittede i Nordjylland som følge af nedlukningen, siger Kim Guldstrand Larsen, projektleder og professor ved Aalborg Universitet.

Udregningen viser, at efter to måneder uden nedlukning, ville der i Nordjylland være 69.965 nye smittede. Med nedlukningen ville der over samme periode være 10.000 smittede. Det svarer til 167 færre nye smittede om dagen.

Ligesom Sim-city

I den nye model simulerer forskerne mødet mellem hvert enkelt individ. I en simulation med Nordjylland er der tale om 500.000 personer. Med data om bopæl, arbejdspladser, familiestørrelser og hvor meget folk pendler, udregner modellen realistiske simuleringer af, hvordan borgerne i hele Nordjylland bevæger sig rundt.

- Det er en agent-baseret model. Som en slags Sim-City model. Det tager halvanden time at lave en simulation med 500.000 individer, siger  Kim Guldstrand Larsen.

Vejrudsigt for coronasmitte

Modellen af Nordjylland bygger på åbne data – og der er således ikke tale om, at forskerne har adgang til personfølsomme oplysninger. Hvis de havde præcise informationer om, hvor folk eksempelvis bor, og hvor de arbejder, vil de dog med stor præcision kunne forudsige, om de pågældende ville blive smittet inden for nærmeste fremtid.

- Myndighederne har adgang til de rigtige tal og ville kunne bruge modellen til at lave meget præcise simuleringer af virkeligheden. Med de nuværende data skal man se modellen som et værktøj til mere nuanceret prædiktiv smittesporing – en form for vejrudsigt for coronasmitten. Vi har taget udgangspunkt i Nordjylland, men modellen kan bruges alle steder, hvor der er en vis mængde data, siger Kim Guldstrand Larsen.

De danske myndigheder har allerede vist stor interesse for forskernes arbejde, og håbet er, at værktøjet også kan bruges i forbindelse med mulige nye epidemier.

- Vi håber jo, at modellen både vil blive taget i brug nu, men også fremadrettet til at lave vejrudsigter for eksempelvis influenza.