Ny rapport: Læsø ligger i toppen når det handler om biodiversitet

Hvis man kunne værdisætte naturen i din kommune med ét tal, hvad ville det så være? Det har forskere på Aarhus Universitet regnet på og kåret Danmarks mest og mindst biodiverse kommuner.

Læsø ligger helt i top på en ny liste over kommuner med mest biodiversitet. Det er en ny rødliste og et opdateret nationalt biodiversitetskort, som er udarbejdet af Aarhus Universitet (DCE) i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Indekset opgør naturkvaliteten af samtlige 98 kommuner og af Danmarks areal.

Fanø Kommune er den bedst-rangerede kommune målt på natur. Og på en anden plads ligger altså Læsø. De øvrige nordjyske kommuner placerer sig spredt på hele listen, og den nordjyske bundskraber i den forbindelse er Morsø, der ligger på en fjerdesidste plads blandt alle landets kommuner.

Naturkapitalindekset dækker kort sagt over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Hver kommune har to placeringer på listen. Én, der dækker over naturkvaliteten i kommunen generelt, og én, der kun fokuserer på kvaliteten af selve naturområderne. Indekset er lavet af forskerne for at give kommunerne bedre mulighed for sammenligne deres naturværdier med hinanden.

Sådan er de nordjyske kommuner placeret

12. Thisted

16. Frederikshavn

19. Jammerbugt

33. Aalborg

36. Mariagerfjord

47. Rebild

52. Hjørring

57. Vesthimmerland

73. Brønderslev

95. Morsø

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening


Så selvom indekset er hård læsning for nogle kommuner, er det tænkt som en håndsrækning. Det siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet, der står bag Naturkapitalindekset.

- Naturkapitalindekset bygger på kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som fortæller os, hvor den gode natur i Danmark findes. Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og har derfor også brug for værktøjer til at kunne arbejde med at styrke den. Denne gang har vi tilføjet en “Kun Natur” funktion i indekset, så kommuner med meget by og landbrug kan se deres rangering alene på naturarealer, siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs.

Også mange kommuner med et stort landbrugsareal opnår en dårlig placering i opgørelsen, da disse arealer optager plads fra naturen.

Der er heldigvis gode muligheder for at forbedre sin NKI-score for den enkelte kommune. Men det kræver, at man sætter ind, hvor det giver den mest positive effekt for biodiversiteten.

I Danmarks Naturfredningsforening står man klar til at hjælpe kommunerne med opgaven, siger præsident Maria Reumert Gjerding:

- Naturkapitalindekset viser, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks kommuner er til at passe på naturen. Mere end halvdelen af landets kommuner har en score lavere end gennemsnittet for Danmarks samlede naturkapital, som i forvejen ikke er prangende. Det viser, at der er et stort potentiale for forbedring. Kommunerne skal i arbejdstøjet nu. For naturen og vores sårbare og truede arter, siger hun.

Om Projekt Biodiversitet Nu

Projekt Biodiversitet Nu er et forskningsprojekt, som i årene 2015 til 2020 har undersøgt naturens udvikling i Danmark. Formålet med projektet var været at skabe ny viden om, hvordan naturens tilstand udvikler sig og samtidig inddrage den brede befolkning i indsamlingen af naturdata.

Projekt Biodiversitet Nu er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Københavns Universitet (CMEC) samt Aarhus Universitet (DCE), og er blevet til gennem en bevilling på 15 millioner kroner fra Aage. V. Jensen Naturfond.




Seneste nyt

fra Nordjylland