Ny rekord til Mogens på Mission: Største skolekrammer nogensinde
Mogens på Mission forsøger at sætte rekord på Nordstjerneskolen i Frederikshavn
Nordstjerneskolen i Frederikshavn kan nu blive skrevet ind i Børnenes Rekordbog for største skolekram nogensinde.
I anledning af International Krammedag gik Mogens på Mission onsdag ud på at få så mange børn til kramme som muligt. Derfor turen gik til en af Danmarks allerstørste skoler, Nordstjerneskolen i Frederikshavn med 1050 elever.
Dommer Ole Svendsen fra Børnenes Rekordbog var indkaldt, og klokken 11.00 mødte de krammeglade elever op. Det blev til 1025 elever, som samledes i den store sal til rekordforsøget - og missionen lykkedes!
Ole Svendsen godkendte rekordforsøget, så nu bliver Nordstjerneskolen i Frederikshavn optaget i Børnenes Rekordbog for største skolekram.
Ole Svendsen overrakte det synlige bevis til skoleder Sysse Jørgensen, som selvfølgelig også gav Mogens Jørgensen en krammer med på vejen.