Ny uddannelse som scenetekniker til Nordjylland

EUC Nord har fået godkendt en ny type uddannelse indenfor teater- og eventteknik.

De første elever er allerede gået i gang med den nye uddannelse som eventtekniker, selvom uddannelsen formelt først starter til efteråret.

Den nye uddannelse er den første af sin art i Danmark. En udlært eventtekniker er primært en blanding af en lyd- og lystekniker, men også en tekniker der kan lidt af alt det, der hører til moderne sceneteknik.

- Uddannelsen er helt ny, og henvender sig til en branche, hvor man ikke rigtig er vant til lærlinge, lyder det fra Niels Østergaard, der er en af underviserne på uddannelsen.

EUC er tyvstartet med 18 elever, der allerede er i gang med uddannelsen.