Seneste nyt

fra Nordjylland

Ny varsel: Stormen Rolf rammer med orkanstyrke

DMI har nu opgraderet fredagens varsel, som nu lyder på Storm med vindstød af orkanstyrke.

Stormen er navngivet Rolf, og vil ramme den jyske vestkyst og kysten ved Skagerrak med orkanstyrke, mens resten af nordjylland varsles om stormende kuling med vindstød af stærk stormstyrke eller orkanstyrke.

Tidligere lød varslet udelukkende på vindstød af stormstyrke.

- Lavtrykkets præcise bane har været meget usikker, men nu indikerer alle modeller, at vi når kriteriet for storm med vindstød af orkanstyrke, det skriver DMI på deres hjemmeside.

Det voldsomme vejr forventes dog stadig, at bevæge sig væk fra Danmark og op over Norge i løbet af fredag formiddag, hvor den kraftige blæst vil aftage.