Nye karakterer duer ikke
Elitestudenter kan ikke trænge igennem i udlandet med 12-skalaen
Det danske karaktersystem med 13-skalaen blev lavet om, så det passer til udlandet. Men nu viser det sig, at det ikke duer for de rigtigt dygtige, der vil have en eliteuddannelse i udlandet. De kan nemlig ikke blive belønnet med karakterer for den ekstraordinært gode præstation.
12-tallerne triller ind i karakterbogen hos Jonathan Juhl. Alligevel kan han ikke komme ind på drømmeuddannelsen i England
- Jeg kan jo kun få 12-taller uanset hvor meget jeg læser, siger Jonathan Juhl.
Den nordjyske student fra Aalborg Tekniske Gymnasium vil læse patologi, læren om sygdomme, på eliteuniversitetet Cambridge. Det kræver karakterer for den såkaldt unikke præstation - for eksempel det gamle 13-tal. Det lykkedes ikke Jonathan Juhl at komme ind på drømmestudiet i England. Heller ikke selvom han rejste derover for egen regning og fik en slags optagelsessamtale på Cambridge.
- Jeg kunne jo vise de ekstra udmærkelse, så jeg var bagud på point fra start og skulle mig ekstra godt for at overbevise dem, siger den nordjysk student.
Jonathan Juhls rektor beklager det nye karaktersystems begrænsninger
- Det er jo ærgerligt, at vi ikke kan give udmærkelser til de ekstra dygtige elever, siger Gitte Rye Larsen, vicerektor på Aalborg Tekniske Universitet.
I den nuværende karakterskala er der mulighed for at give ekstra bonuspoint, for eksempel hvis eleven har valgt fag på A-niveau. Pointene gælder dog kun ved optagelse på danske universiteter, men gymnasierektoren i Aalborg efterlyser en model, så de point også kommer til at gælde på udenlandske eliteuddannelser.
- Indfør et lille plus til 12-tallet eller indfør den gamle 13-skala igen, lyder buddet fra Jonathan Juhl