Nye navne på Nibe Festival
Foto: Pressefoto
Nibe Festival føjer nu fire nye navne til deres program.
Programmet for årets Nibe Festival begynder at tage form med tilføjelsen af fire nye artister.
Festivalen, der i år finder sted den 1.-4. juli, har for andet år i træk booket en af Danmarks største sangerinder, Stine Bramsen.
Siden Stine Bramsen sidste år optrådte på scenen til Nibe Festival er der kommet endnu flere sprøde singler på repertoiret, og gæsterne kan derfor se frem til at synge med på sange som "Karma Town" og "Move Forward".
Derudover får festivalen besøg af singer/songwriteren James Bay. Han er på Gaffas liste over internationale navne, som "bliver store i 2015", og Nibe Festival har derfor store forventninger til ham.
Soulsangeren Patrick Dorgan og Pligten Kalder er også blandt de nye tilføjelser til årets program.