To nye professorer tiltræder på Aalborg Universitet

Torben Moos og Jens Ellrich fejres fredag med en med dobbelt tiltrædelsesforelæsning. De to nye professorer skal være tilknyttet til uddannelsen Medicin med Industriel Specialisering ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi.

Den nye uddannelse har på ganske kort tid vist sig at være populær blandt de studiesøgende med 52 ansøgere ved åbningen i 2006 og 81 i år.

Uddannelsen, der er en del af den sundhedsvidenskabelige oprustning på Aalborg Universitet (AAU), klæder blandt andet de studerende på til job i lægemiddelindustrien og dens udfordringer inden for udvikling, tilpasning og salg af lægemidler.

Dr. med. Torben Moos kommer fra Panum Instituttet, han skal på AAU forske i, hvordan medicin påvirker det centrale nervesystem og dels undervise på Medicin med Industriel Specialisering. Derudover har universitetet hentet den tyske professor og dr. med. Jens Ellrich til Danmark for at være med til at udvikle området.


Seneste nyt

fra Nordjylland