Nye vinger og 150 års fødselsdag
De nye vinger blev indviet af formanden, som lige tog en tur rundt.
Den gamle Vennebjerg Mølle blev i dag indviet med nye vinger. I samme åndedrag fejrede møllen sit 150 års jubilæum.
Flere hundrede gæster mødte i dag frem, da de de nye vinger blev indviet. Formanden for fonden til bevarelse af møllen tog også lige en tur rundt med de nye vinger.
- Det var alletiders, der er en helt fantastisk udsigt deroppe fra, siger Svenning Christensen.
Fonden som de sidste to år har arbejdet på at sætte de nye vinger på med hjælp fra Møllens Venner har brugt 540.000 kroner fra EU, Kommunen og Fonde til projektet.
- Det er rigtig vigtigt at vi bevarer den kulturarv, som vores landbrug stammer fra, siger Svenning Christensen.
For fremtiden skal møllen bruges til arrangementer og så vil der blive sat lys på den om aftenen.