Nyindkøb imponerer i AaB

 Nyindkøb imponerer i AaB

Marek Saganowski står over for mulig debut i aftenens Champions League-opgør mod FBK Kaunas.

AaB's lejesvend Marek Saganowski kan i aften få sin debut for AaB i trøje nummer 10, hvis han får lov at spille af cheftræner Bruce Rioch. Og chancerne ser gode ud for polakken

- Han imponerer mig. Marek er en intelligent spiller. Men om han er med i startopstillingen, ønsker jeg ikke at røbe, siger AaB-træner Bruce Rioch til sporten.dk.

Også sportschef Lynge Jakobsen har tidligere udtalt sig i positive vendinger om Saganowski - og det uden at have set ham ret meget i aktion. I forbindelse med lejemålet, sagde Lynge jakobsen til Nordjyske:

- Vi får nøjagtigt den samme melding hele vejen rundt. Og det er, at vi får en spiller, som har et meget stort potentiale, og, hvis det lykkes, for ham, så har han et mega talent, og så kan det være en ren guldklump.

29-årige Marek Saganowskis lejekontrakt udløber til nytår.


Seneste nyt

fra Nordjylland