LIGE NU:

Nyt job til Dalmose

Han bliver herretræner for Ajax i København

Den tidligere kvindetræner for Aalborg DH og Ikast/Bording Christian Dalmose bliver fra næste sæson herretræner i Ajax Heroes.

Håndboldklubben Ajax Heroes, som i øjeblikket kæmper for at redde livet i landets bedste håndboldrække for herrer, henter en kapacitet til klubben som træner fra næste sæson. Christian Dalmose, som senest har træner kvinderne i Aalborg DH, skrev fredag under på en treårig kontrakt med Ajax Heroes.

- Der har i offentligheden i den seneste periode været spekulationer om, hvor Christian skulle fortsætte sin trænergerning, og vi er glade for, at valget faldt på Ajax Heroes i klubben, hvor Christian i sin aktive karriere var med til at hente medaljer, siger klubbens pressechef Ole Christensen i en pressemeddelelse.
Kontrakten gælder fra 1. juli.
/ritzau/