Økonomisk håndsrækning til de små øer

Egholm øjner en ny færge i horisonten.

Finansloven giver mulighed for, at kommuner med små øer kan søge om penge til nye færger. Der er afsat en pulje på 20 millioner kroner årligt fra 2008 til 2010.

- En glædelig nyhed. Vi har hårdt brug for en større færge, og den nye pulje kan være en god hjælp, siger Henrik Mørch, formand for foreningens Egholms Venner til P4 Nordjylland.

Ifølge Henrik Mørch er den nuværende færge for lille - ikke mindst om sommeren, hvor mange turister besøger øen. Han opfordrer derfor Aalborg Kommune til at intensivere jagten på en anden og større færge.