Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Olav fortryder masseaflivningen for tre år siden - Det var som at være med til sin egen begravelse

Hvis jeg havde vidst det, jeg ved nu, 4. november 2020, så havde jeg nok sagt fandeme nej, det vil jeg ikke være med til.

Sådan lyder det fra den tidligere minkavlere, Olav Vinther Kristensen. 

På få dage blev livet ændret for alle danske minkavlere, da meldingen kom, at samtlige mink skulle aflives hurtigst muligt på grund af frygten for en særlig mutation af coronavirus tilbage i 2020.

Også for familien bag Hørby Østergaard Mink.

- Hvis man havde kendt præmissen med tidshorisonten, så havde de sgu  fået lov selv at pelse hele lortet, staten, siger Olav Vinther Kristensen, da TV2 Nord igen tager kontakt til den tidligere minkavler for at finde ud af, hvad der er sket i løbet af de godt tre år, siden sidste mink blev pelset på gården ved Hobro.

Det er lidt ligesom at miste et familiemedlem, det går aldrig væk, men man skal bearbejde det

Olav Vinther Kristensen, tidligere minkavler, Hobro

Her havde familien Vinther Kristensen i 35 år mink. 

I efteråret 2020 blev samtlige 36.000 slået ihjel.

I dag har familien smedevirksomheden HØ Stål på den tidligere minkfarm. De har blandt andet specialiseret sig i at lave plantekasser og bådfade. 

En produktion, der har kunnet lade sig gøre, fordi de søgte om og fik del i den statslige pulje til omstilling af minkbranchen.

Udsat for tidspres og psykisk pres

Et er det økonomiske aspekt for minkavlerne, hvad sker der med erstatningssagerne, – noget andet der fortsat også fylder hos de minkavlere, TV2 Nord har talt med, er, det psykiske pres, de alle har været igennem.

For minkavlerne følte sig i høj grad udsat for kontroltab, da regeringen besluttede at alle mink, syge som raske, skulle slås ihjel. Og det har sat sig på psyken.

- Der er altid lille klump, der sidder et eller andet sted og knuger, og det vil blive ved med. Det er lidt ligesom at miste et familiemedlem, det går aldrig væk, men man skal bearbejde det, forklarer Olav Vinther Kristensen og tilføjer:

- Det er omstændighederne ved, at du bare får en besked, at du skal lukke lortet , og det skal du gøre nu, hvor derefter at blive kimet ned af politi og myndigheder, som ikke har en skid styr på, hvad de snakker om.

vi pelsede hurtigere end, hvad der var godt

Olav Vinther Kristensen, tidligere minkavler, Hobro

Minkavlerne oplevede det som et voldsomt pres fra myndighedernes side - også et tidspres for dem, der valgte at tage imod en såkaldt tempo-bonus. 

Det betød, at hvis avlerne var hurtige til at slå deres mink ihjel, ville man få en økonomisk bonus. En ordning, der senere viste sig ikke at være lovhjemmel til.

- Gu´ er det ej kørt efter bogen, for hvordan skal det køre efter bogen, når vi skulle pelse på den halve tid. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi vi pelsede hurtigere end, hvad der var godt, lyder det fra en tydeligt påvirket tidligere minkavler.

- De stakkels mennesker, der udførte arbejdet, var ødelagte, tilføjer han.

Minkene svulmede op, fordi de var varme - det var på ingen måde i orden, det der skete, og det er noget, jeg havde håbet aldrig at se i mit liv

Walther Christiansen, tidligere minkavler, Sæby

- Det var voldsomt at se

Samme melding lyder fra en tidligere minkavler i Sæby. Tidspresset fra myndighederne var ifølge Walther Christiansen enormt.

- Det var voldsomt at se. Jeg havde lovet min far, at det skulle foregå ordentlig, men det gjorde det ikke. Minkene svulmede op, fordi de var varme - det var på ingen måde i orden, det der skete, og det er noget, jeg havde håbet aldrig at se i mit liv, siger Walther Christiansen, der tilføjer:

- Vi skulle have fået lov til at pelse og takket farvel til erhvervet på en ordentlig måde.

Selv om det i dag er mere end tre år siden, de sidste mink blev aflivet og pelset på gården ved Hobro, så plager de sidste dage som minkavler stadig Olav Vinther Kristensen.

- Som at være vidne til egen begravelse

Midt i det voldsomme pres, han oplevede fra myndighedernes side, så oplevede han  også varme og omsorg fra – nær og fjern. 

Og det var en kontrastfyldt virkelighed pludselig at være i.

- Det var ligesom at være vidne til sin egen begravelse, fortæller Olav Vinther Kristensen og tilføjer:

- Jeg er ikke vant til at få blomster og den opmærksomhed, det var nok hårdeste i hele processen i at kapere - for man bliver lidt blød i knæene på den gode måde.

Der blev aldrig konstateret coronavirus hos hverken Olav Vinther Kristensen eller Walther Christiansen. Ingen af dem har endnu fået udbetalt erstatning.

Sådan er processen:

Først skal Taksationskommissionen vurderer minkfarmen og nå til enighed med avleren. Herefter skal Fødevarestyrelsen godkende og udbetale erstatning, og først herefter kan sagen sendes til Bygningsstyrelsen, som står for selve nedrivningen. Grafik: TV2 Nord

Breaking

Helikopter finder person i vandet: På vej til sygehuset i Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Artiklen er opdateret klokken 14:40, efter personen er blevet reddet op af vandet og er på vej mod sygehuset.

Lørdag eftermiddag var en redningsaktion i gang ved Skagen.

Skagen Redningsaktion havde redningsbåde i vandet, og SAR-helikopteren fra Flyvestation Aalborg var også sendt i luften.

- Det sker på baggrund af et nødsignal om en vinterbader, der muligvis er nødstedt, lød det fra vagthavende hos Forsvarets Operationscenter.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de så en person, som havde problemer.

Efter søgen i området hvor personen var blevet set, fandt SAR-helikopteren den nødstedte person i vandet.

- Helikopteren fik bragt personen med sig op, og personen passer til det signalement, der blev givet. De er på vej til sygehuset i Aalborg lige nu, siger vagthavende hos Forsvarets Operationscenter til TV2 Nord klokken 14:40.

- Sagen er afsluttet fra vores side, og redningsfartøjerne er også på vej i havn, lyder det.

Der er foreløbigt ingen melding om tilstanden på personen.


Få forklaringen: Derfor fravælger Venstre-profil Nordjylland

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Christian Friis Bach oplyser lørdag, at han skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach fik ved det seneste folketingsvalg 1489 personlige stemmer, da han blev valgt ind i Folketinget i Nordjyllands Storkreds.

Men nu forlader han det nordjyske. Social- og handicapordføreren for Venstre skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Tre hovedårsager

Skiftet væk fra Nordjylland er en beslutning, der har været undervejs. Faktisk siden han skiftede Radikale Venstre ud med Venstre i august, fortæller han.

- Jeg har været rigtig glad for at være i Nordjylland, og jeg har følt mig godt hjemme. Så det har også været i overvejelserne, om jeg skulle blive, siger han til TV2 Nord.

Venstre-politikeren nævner, at der er tre årsager, der gør, at han fremover stiller op på Sjælland.

- For det første er det af respekt for mine gamle kolleger i Radikale Venstre i Nordjylland, og det arbejde de har gjort for mig. Det vil ikke være så sjovt, hvis jeg skulle stå og kæmpe om de samme lygtepæle mod nogle af dem, som har hjulpet mig med at sætte plakater op tidligere.

Derudover har der været et større analysearbejde i gang fra Venstres side, siden Christian Friis Bach blev en del af partiet.

- Der er analysefolk, der har haft gang i den helt store regnemaskine, for at finde ud af hvor jeg kan gøre den største forskel for Venstre. Og det er på Sjælland. Det handler om, hvordan stemmerne faldt sidste gang, og hvem der stiller op hvor, siger Christian Friis Bach.

- Og så til sidst er det jo selvfølgelig nemmere praktisk, når jeg bor på Sjælland. Også selvom jeg har meget familie i Nordjylland og ofte kommer deroppe, lyder det.

Har nordjyske stemmer i baghovedet

Selvom Christian Friis Bach nu fremover stiller op i Næstved-kredsen, så vil de nordjyder, som har givet deres stemme til Venstre-politikeren ikke blive glemt, forsikrer han.

- I den tid jeg er i Folketinget, vil jeg stadigvæk bakke op om Nordjylland og kæmpe for den nordjyske dagsorden. Der er nordjyder, der har stemt på mig, og jeg vil fortsat kæmpe for dem, siger Christian Friis Bach og nævner kampen om et forbedret elnet og de store investeringer i Forsvaret som noget, der skal komme Nordjylland til gode.

Christian Friis Bach oplyser desuden, at der også har været nordjyske lokalkredse hos Venstre, som har forsøgt at få ham til at stille op for dem.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.