Olav fortryder masseaflivningen for tre år siden - Det var som at være med til sin egen begravelse
Hvis jeg havde vidst det, jeg ved nu, 4. november 2020, så havde jeg nok sagt fandeme nej, det vil jeg ikke være med til.
Sådan lyder det fra den tidligere minkavlere, Olav Vinther Kristensen.
På få dage blev livet ændret for alle danske minkavlere, da meldingen kom, at samtlige mink skulle aflives hurtigst muligt på grund af frygten for en særlig mutation af coronavirus tilbage i 2020.
Også for familien bag Hørby Østergaard Mink.
- Hvis man havde kendt præmissen med tidshorisonten, så havde de sgu fået lov selv at pelse hele lortet, staten, siger Olav Vinther Kristensen, da TV2 Nord igen tager kontakt til den tidligere minkavler for at finde ud af, hvad der er sket i løbet af de godt tre år, siden sidste mink blev pelset på gården ved Hobro.
Det er lidt ligesom at miste et familiemedlem, det går aldrig væk, men man skal bearbejde det
Olav Vinther Kristensen, tidligere minkavler, Hobro
Her havde familien Vinther Kristensen i 35 år mink.
I efteråret 2020 blev samtlige 36.000 slået ihjel.
I dag har familien smedevirksomheden HØ Stål på den tidligere minkfarm. De har blandt andet specialiseret sig i at lave plantekasser og bådfade.
En produktion, der har kunnet lade sig gøre, fordi de søgte om og fik del i den statslige pulje til omstilling af minkbranchen.
Udsat for tidspres og psykisk pres
Et er det økonomiske aspekt for minkavlerne, hvad sker der med erstatningssagerne, – noget andet der fortsat også fylder hos de minkavlere, TV2 Nord har talt med, er, det psykiske pres, de alle har været igennem.
For minkavlerne følte sig i høj grad udsat for kontroltab, da regeringen besluttede at alle mink, syge som raske, skulle slås ihjel. Og det har sat sig på psyken.
- Der er altid lille klump, der sidder et eller andet sted og knuger, og det vil blive ved med. Det er lidt ligesom at miste et familiemedlem, det går aldrig væk, men man skal bearbejde det, forklarer Olav Vinther Kristensen og tilføjer:
- Det er omstændighederne ved, at du bare får en besked, at du skal lukke lortet , og det skal du gøre nu, hvor derefter at blive kimet ned af politi og myndigheder, som ikke har en skid styr på, hvad de snakker om.
vi pelsede hurtigere end, hvad der var godt
Olav Vinther Kristensen, tidligere minkavler, Hobro
Minkavlerne oplevede det som et voldsomt pres fra myndighedernes side - også et tidspres for dem, der valgte at tage imod en såkaldt tempo-bonus.
Det betød, at hvis avlerne var hurtige til at slå deres mink ihjel, ville man få en økonomisk bonus. En ordning, der senere viste sig ikke at være lovhjemmel til.
- Gu´ er det ej kørt efter bogen, for hvordan skal det køre efter bogen, når vi skulle pelse på den halve tid. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi vi pelsede hurtigere end, hvad der var godt, lyder det fra en tydeligt påvirket tidligere minkavler.
- De stakkels mennesker, der udførte arbejdet, var ødelagte, tilføjer han.
Minkene svulmede op, fordi de var varme - det var på ingen måde i orden, det der skete, og det er noget, jeg havde håbet aldrig at se i mit liv
Walther Christiansen, tidligere minkavler, Sæby
- Det var voldsomt at se
Samme melding lyder fra en tidligere minkavler i Sæby. Tidspresset fra myndighederne var ifølge Walther Christiansen enormt.
- Det var voldsomt at se. Jeg havde lovet min far, at det skulle foregå ordentlig, men det gjorde det ikke. Minkene svulmede op, fordi de var varme - det var på ingen måde i orden, det der skete, og det er noget, jeg havde håbet aldrig at se i mit liv, siger Walther Christiansen, der tilføjer:
- Vi skulle have fået lov til at pelse og takket farvel til erhvervet på en ordentlig måde.
Selv om det i dag er mere end tre år siden, de sidste mink blev aflivet og pelset på gården ved Hobro, så plager de sidste dage som minkavler stadig Olav Vinther Kristensen.
- Som at være vidne til egen begravelse
Midt i det voldsomme pres, han oplevede fra myndighedernes side, så oplevede han også varme og omsorg fra – nær og fjern.
Og det var en kontrastfyldt virkelighed pludselig at være i.
- Det var ligesom at være vidne til sin egen begravelse, fortæller Olav Vinther Kristensen og tilføjer:
- Jeg er ikke vant til at få blomster og den opmærksomhed, det var nok hårdeste i hele processen i at kapere - for man bliver lidt blød i knæene på den gode måde.
Der blev aldrig konstateret coronavirus hos hverken Olav Vinther Kristensen eller Walther Christiansen. Ingen af dem har endnu fået udbetalt erstatning.
Sådan er processen:
