Oliepølen er rapporteret til at være 200 meter gange to kilometer stor. Olien er begyndt at dele sig. Søværnets patruljefartøj "Søløven" er i området og vil sammen med Marinehjemmeværnets fartøj "Jupiter" begynde at opsætte flydespærringer assisteret af en Lynx helikopter.
Senere forventes miljøskibet "Marie Miljø" også på stedet, hvor den skal suge olien op. Det oplyser Stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando, orlogskaptajn Morten Wenzell.