Olietyve pågrebet

Natten til fredag pågreb Nordjyllands politi to tyveknægte i Ulsted. De havde mellem 1500 og 2000 liter olie i bilen, som de ikke kunne gøre redde på.

På Langtvedvej ved Ulsted stoppede Nordjyllands politi i nat to personer i en varebil. Det viste sig, at de havde næsten 2000 liter olie bag i vognen. Og de kunne ikke forklare hvor de havde det fra. Det oplyser vagtchef Poul Badsberg.

De to sidder nu i detention indtil de vil blive afhørt. Varevognen er samtidig bragt ind til nærmere undersøgelse.

Det eneste Nordjyllands politi nu mangler er et gerningsted.


Seneste nyt

fra Nordjylland