Onanerede foran pige i bus

En 18-årig pige fik lørdag eftermiddag en særdeles ubehagelig oplevelse i bussen mellem Brønderslev og Østervrå, hvor en mand pludselig stillede sig op og onanerede foran hende.

Pigen ringede fra bussen til sin far og fortalte, at en arabisk udseende mand var ubehagelig.

Far og datter aftalte, at hun skulle stå af bussen på Jerslevvej. Dér stod faderen klar, og hans datter kunne hurtigt udpege den mand, der havde forulempet hende.

Gerningsmanden, en 30-årig mand med bopæl i Brønderslev, blev tilbageholdt, indtil politiet kom. Han har erkendt blufærdighedskrænkelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland