Onsdagen byder på temperatur op til 20 grader

Mens dagen flere steder i Nordjylland i går sluttede som en tåget affære, så er det vind, der onsdag ser ud til præge dagen - dog kombineret med sommeragtige temperaturer.

Onsdagen begynder trist vejrmæssigt, men det bliver pænt i løbet af dagen. Sådan lyder meldingen fra TV2 Vejret.

Eftermiddagen bliver solrig med temperaturer omkring 16 grader og helt lokalt i den sydlige del af regionen helt op til 20 grader, men det kommer formentlig ikke til at føles helt så sommerligt, for det bliver samtidig blæsende.

Vinden går om mod nord og nordøst, og så kan vindstyrken stige op til hård vind ude ved kysterne.

Imens kan vi glæde os over dagen i går, som officielt blev årets sommerdag nummer 33, da temperaturen flere steder røg betragteligt over de påkrævede 25 grader for at leve op til kriterierne for en meteorologisk sommerdag. 

Varmest har det blandt andet været på Vestsjælland og Sydfyn, hvor der blev målt over 27 grader i løbet af eftermiddagen. Det slår dog ikke Abed på Lolland, hvor temperaturen kom helt op på 28,2 grader.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland