På det sidste møde inden sommerferien besluttede Børne- og undervisningsudvalget at indstille til byrådet, at man dropper den tvungne ferie i kommunens daginstitutioner og dagplejere i 2012.
- Vi har erkendt, at det er en rigtig dårlig løsning. Det er en service vi skal yde til vores borgere, at de kan få deres børn passet i ferien - og det er jo også meningen, at folk skal holde ferie sammen med deres børn, siger medlem af Børne- og undervisningsudvalget Keld Emil Damsgaard til TV2/Nord.
Byrådet skal behandle indstillingen når budgetforhandlingerne går i gang i august. Hvis forslaget skal vedtages, kræver det, at politikerne finder godt halvanden million kroner.