“Jeg har været mega spændt på reaktionen og på jeres dom,” skrev Christina Lykke Eriksen sent mandag aften på Facebook, efter at det var blevet offentliggjort, at den frederikshavnske SF’er stiller op til det kommende folketingsvalg. 

Meldingen kommer mindre end tre måneder efter, at Christina Lykke Eriksen - forgæves - prøvede at blive Frederikshavns borgmester. 2616 vælgere stemte 18. november personligt på hende, og hun trak yderligere fire partifæller med ind i byrådet. 

Da det ny byråd skulle konstituere sig, var det dog Venstre, der løb med borgmesterposten, og SF fik en mindre central position end i det gamle byråd. 

SF har i årtier haft et enkelt folketingsmedlem fra Nordjylland. Med partiets aktuelle tilslutning er en fordobling meget sandsynlig. Partiet har - udover det nuværende folketingsmedlem, Theresa Berg Andersen - opstillet en række kandidater, mange kendt fra lokalpolitik, og føjer nu endnu en af disse, tilmed en af de mest fremtrædende, til listen. 

Men er det rimeligt at søge valg til endnu et hverv så hurtigt efter - og når ens parti forbyder dobbeltmandater? 

Ikke første gang 

Theresa Berg Andersen kender til fulde det dilemma, Christina Lykke Eriksen som nyvalgt kommunalpolitiker med et fornemt stemmetal står i, hvis hun senere i år skifter Frederikshavn ud med Christiansborg. For fire år siden var Theresa Berg Andersen i næsten samme situation:

Hun stillede ved kommunalvalget i 2021 op til byrådet i Vesthimmerland og fik 1861 personlige stemmer. Hendes stemmetal var i høj grad medvirkende til, at SF fik yderligere to medlemmer af kommunalbestyrelsen, valgt med henholdsvis 70 og 43 stemmer. 

Et år senere blev Theresa Berg Andersen nyvalgt til Folketinget og forlod kommunalbestyrelsen.

I Theresa Berg Andersens tilfælde var det kendt, da kommunalvalget fandt sted, at hun også var stillet op til Folketinget ved det valg, der ville komme senest et år senere. På dette punkt adskiller hendes og Christina Lykkes situation sig. Vælgerne i Frederikshavn vidste ikke 18. november, at Christina Lykke Eriksen kunne overveje en landspolitisk karriere, og sandheden er formentlig, at det havde hun heller ikke gjort, hvis kommunalvalget var faldet anderledes ud. 

Spørgsmålet er, om SF-vælgerne i Frederikshavn forstår hendes beslutning, eller om de synes, hun svigter dem, der stemte på hende i tillid til, at hun ville forfægte partiets synspunkter på den kommunalpolitiske arena, herunder medvirke til - som hun sagde i valgkampen - at få skabt en bedre og mere åben kultur i byrådsarbejdet. 

“Stemme føles ligegyldig”

Med 16 år som politisk aktiv i frontlinjen er Christina Lykke Eriksen - derom vidner hendes ærlige ordvalg i Facebook-opslaget - forberedt på, at hendes beslutning ikke mindst derfor kan udløse knubbede ord. 

Blandt de første knap 40 reaktioner er det store flertal dog positive. “Sej” kalder flere hende. 

Men der er også malurt i bægeret: Det er, skriver en, “ærgerligt, at en tre måneder gammel stemme føles ligegyldig”. En anden skriver, at han vil tænke over, om Lykke Eriksen får hans stemme en gang til.

Kendsgerningen er, at hvis Christina Lykke Eriksen forlader byrådet, overtages hendes plads af en partifælle, som 133 stemte på. 

Erfaringen fra Vesthimmerland viser også, at det ikke altid er let, når en markant frontfigur stopper i utide for at søge landspolitiske udfordringer. De, der sidder tilbage, er tit valgt med relativt få stemmer. 

Da SF i fjor gik til kommunalvalg i Vesthimmerland, stod ingen af de tre tilbageværende SF’ere i byrådet på stemmesedlen, og lysten til at stille op var blandt partiets medlemmer trods landspolitisk medvind begrænset. 

SF endte med at opstille - og få valgt - en kandidat, der ved valget fire år tidligere var spidskandidat for Enhedslisten!

Blå partier accepterer dobbeltmandater  

Når folketingsvalget kommer, kan endnu en nordjysk, genvalgt kommunalpolitiker stå i samme situation som Christina Lykke Eriksen. Thomas Klimek (S) blev med 1053 personlige stemmer genvalgt til byrådet i Hjørring. Det var fjerdeflest i kommunen. 

Vælgerne i Hjørring vidste dog, hvis de havde fulgt med, at Thomas Klimek tidligere også var stillet op til Folketinget. 

I både hans og Christina Lykke Eriksens tilfælde er det deres partiers interne regler, der tvinger dem til at opgive et byrådsmandat, hvis de vælges til Folketinget. 

Andre partier - typisk de blå - nærer ikke samme modstand mod dobbeltmandater. Ved regionsrådsvalget genvalgte de nordjyske vælgere den konservative Per Larsen og Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne med henholdsvis 3794 og 2273 personlige stemmer, selv om de begge i forvejen også sidder i Folketinget. 

Blandt partierne, der tillader dobbeltmandater, er argumentet ofte, at det ligefrem kan være en fordel både at sidde i Folketinget og have fingrene nede i virkeligheden i et byråd eller et regionsråd. Modstanderne mener ikke, man kan passe flere hverv ordentligt. 

I Dansk Folkeparti - hvor man tillader en folkevalgt at sidde flere steder - kommer en nylig opstilling i Nordjylland til at teste, HVOR meget et nok så flittigt menneske kan nå. Testen bliver Majbritt Birkholm, hidtil DF’s spidskandidat til Folketinget i Nordjylland, udsat for. 

DF indskifter nemlig Anders Vistisen som spidskandidat i Nordjylland. Han sidder i dag i Europa-Parlamentet, som han forlader, hvis han opnår valg til Folketinget. Hans suppleant i Bruxelles er Majbritt Birkholm. I november blev hun imidlertid nyvalgt til både byrådet i Holstebro og til det midtjyske regionsråd, hvor hun tilmed sikrede sig formandsposten i et af de nye og meget vigtige sundhedsråd. 

Dermed har hun altså teoretisk set udsigt til at skulle bestride tre politiske hverv. 

Hun er, siger hun, sig bevidst, at det kan hun ikke, men hun har endnu ikke gjort op, hvilke hun opgiver, hvis hun skal i Europa-Parlamentet.

Miljøskibe, der forurener mere, end de gør gavn, lyder umiddelbart som en dårlig historie.

Men det er netop, hvad der lige nu udspiller sig i blandt andet Frederikshavn.

Mette Miljø, som sammen med sin navnesøster Marie Miljø, der ligger i Korsør, blev begge søsat for at varetage rollen som havets vogtere og beskytte dyr og havmiljø mod forurening,

Men nu tages de altså delvist ud af drift, det kan medierne Ingeniøren og OLFI afsløre.

Det sker fordi, at miljøskibenes dieselmotorer forurener så meget, at besætningen udsættes for sundhedsfare. Det fremgår af en rapport fra Center for Jura og Arbejdsmiljø.

– Det er virkelig slemt

Bjarne Laustsen, medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for Socialdemokratiet, kalder situationen 'en længerevarende tragedie'. Ifølge ham findes der i dag ikke et reelt beredskab, hvis uheldet skulle være ude, og et større olieudslip sker.

- Den dag ulykken sker, vil alle stå og vaske hænder.

Ifølge Bjarne Laustsen har han i længere tid kæmpet for at få opmærksomhed på de mangler, der er ved skibene.

- Det er bare ikke godt nok. Vi er jo forpligtede til at have et beredskab, og det har vi ikke nu. Hvis vi får et olieudslip, har vi ikke noget beredskab.

- Det er virkelig slemt, påpeger Bjarne Laustsen.

Til DR bekræfter forsvaret i en mail, at der er skåret ned på rutinesejladserne, men vil derudover ikke kommentere beredskabet.

Bjarne Laustsen oplyser, at der er sat penge af til nye skibe, men ifølge ham vil der gå tre til fire år, før de kan ses i de danske farvande.

Indtil da vil han efter vinterferien tage spørgsmålet om, hvad man gør, hvis uheldet er ude, med til et møde i Miljø- og Fødevareudvalget.