Ordblindepris til 3F

 Ordblindepris til 3F

Formanden for Ordblindeforeningen i Danmark, Hans-Pauli Christiansen overrakte på 3F's kongres i Aalborg, en statuette som bevis på Ordblindeprisen 2007. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Langvarig indsats
3F modtager prisen for den langvarige indsats for ordblinde og læse-/stavesvage.
- 3F skal have Ordblindeprisen for forbundets indsats i den udvikling, der er sket for at forbedre ordblindes vilkår og muligheder for at uddanne sig og klare sig i det danske samfund, sagde Hans-Pauli Christiansen i sin tale til 3F-kongressen.

Samarbejde
Her roste formanden for de ordblindes forening blandt andet 3F for sine klare krav til samfundet om at sikre læse- og staveundervisning, samt for den hjælp og det samarbejde foreningen har med 3F og 3F's afdelinger.

Retssag i Thisted
Et konkret eksempel er den retssag, som 3F var med til at hjælpe en familie til at rejse mod Thisted Kommune, der ikke havde sørget for ordblindeundervisning til familiens ordblinde dreng.


Seneste nyt

fra Nordjylland