Ordning skulle redde nordjyderne: Men ingen bruger den
Foto: Bent Midstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Arkivfoto.
- En kæmpe sejr for danskere, der gerne vil bo i vores skønne landdistrikter.
Sådan sagde den nordjyske daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S), da Folketinget vedtog den ordning, der skulle gøre det lettere at få et lån til at købe bolig i landdistrikter - noget, der i høj grad skulle hjælpe nordjyder, der gerne ville købe et hus i yderområder.
Det ser dog ud til, at der ikke mange, der har lyst til det, eller også har de klaret finansieringen på andre måder. I hvert fald er det forsvindende få, der har gjort brug af ordningen de seneste to år. Helt præcis: to.
To gange på to år er ordningen brugt, skriver DK-Nyt.
Det var ellers forventningen fra Erhvervsministeriet, at staten skulle stille garanti for 500 lån sidste år.
Med ordningen blev det muligt, at få en statsgaranti på en del af boliglånet til drømmeboligen i et landdistrikt, hvis man havde fået nej til lån i banken.
For at få garantien skal, skal handelsprisen på boligen være under 8000 kroner per kvadratmeter.
Ifølge formanden for interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er en del af problemet, at for få kender ordningen. Det gælder både blandt ejendomsmæglere og borgere.
Ordningen startede i juli 2022 og er tidsbegrænset til tre år. Der er dog givet tilsagn i regeringsgrundlaget til, at ordningen skal være permanent.