Orla Hav: Drop det frie skolevalg

Det nordjyske folketingsmedlem Orla Hav vil droppe det frie skolevalg og lade børnene gå i den lokale skole. Det vil udjævne de sociale skel, mener han.

Socialdemokraten Orla Hav er formand for folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Det fri skolevalg har ellers været skiftende regeringers politik siden 2005.

Han reagerer på en ny analyse, der viser, at børn af velhavende forældre klumper sig sammen på nogle skoler, mens dårligt bemidlede samler sig på andre.

Han mener, at eleverne lærer mere i et blandet og mangfoldigt undervisningsmiljø.

- Det frygter jeg, at vi sætter over styr, med den her dans om det frie valg, som partout skal effektueres over alt i vores samfund. Det giver nogle utilsigtede konsekvenser, som jeg advarer i mod, siger Orla Hav til DR Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland