Otte-årig kvæstet i Fårup Sommerland

Dreng fra Næstved alvorligt kvæstet i et af landets største forlystelsesparker i Nordjylland

En otte-årig dreng fra Næstved kom søndag eftermiddag alvorligt tilskade i Fårup Sommerland i Nordjylland. Ulykken skete i forlystelsen Tekopperne.
Forlystelsen går ud på at man sidder i en tønde som snurrer rundt.
Under turen faldt drengen ud af tønden - angiveligt efter at have skubbet til den låge, som sikrer passagerne.
Den otte-årige fik indre blødninger og muligvis kraniebrud - men er ikke i livsfare.
Parkens direktør Søren Kragelund siger til TV2/Nord, at alle sikkerhedsprocedurerne er overholdt. Politiet har undersøgt sikkerhedsforholdene ved forlystelsen, der straks efter ulykken blev lukket. Den skal nu undersøges af Arbejdstilsynet.

Forsiden lige nu