Overbelægning overstået

Hjerteafdeling er udvidet med fem pladser, for at komme overbelægning i møde.

TV2/Nord har tidligere fortalt, at kardiologisk afsnit S1 på Aalborg Universitetshospital har haft store problemer med overbelægning. De problemer skulle nu være overstået. Afsnittet er nemlig blevet udvidet med fem sengepladser oveni de 33 bestående.

- Det er en fordel, at vi kan tage patienterne med op til de nye pladser, og gøre dem klar til undersøgelse, siger Mette Kjær Sloth, der er souschef og sygeplejerske på afsnittet.

- Det har givet mere fred på afdelingen.

De fem nye pladser findes på etagen over det bestående afsnit, og har altså betydet, at patienter ikke længere skal ligge i ved svingdørene på gangen.

- Når man udskriver en patient, kan man gøre det stille og roligt, uden at tænke på, at der på gangen allerede er en patient, der skal have den sengeplads, der bliver ledig, slutter souschef Mette Kjær Sloth.


Seneste nyt

fra Nordjylland