Overblik: Sådan fordelte stemmerne sig i Nordjylland

Det blev til et klart nej fra Nordjylland ved gårdsdagens folkeafstemning. Samtlige nordjyske valgkredse sagde nej til at afskaffe retsforbeholdet.

Svaret efter gårdsdagens folkeafstemning var ganske klart. Danskerne vil ikke have afskaffet retsforbeholdet, og nordjyderne vil i særdeleshed ikke. Det står klart her dagen derpå, efter at samtlige nordjyske valgkredse stemte NEJ.

Med det største nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning finder vi Frederikshavnkredsen. Her stemte hele 63,2 procent af vælgerne nej. Det er flere end nogen anden valgkreds på landsplan.

Også i Brønderslev og Aalborg Øst blev det til et klart nej. Her stemte henholdsvis 58,7 og 58,3 procent nej tak. 

Tættest på et nordjysk ja kom vi i Aalborg Vestkredsen, hvor 47,6 procent af vælgerne stemte ja. Men det var altså ikke nok.

Selvom valgdeltagensen generelt har været høj, så har nordjyderne stemt lidt mindre end det meste af landet. Stemmeprocenten ligger således på 69,6 procent, og det er det næstlaveste i Danmark kun overgået af Københavns Storkreds.

Nordjylland42,857,2
Brønderslev41,558,5
Frederikshavn37,562,5
Himmerland45,554,5
Hjørring42,557,5
Mariagerfjord42,757,3
Thisted44,655,4
Aalborg Nord41,858,2
Aalborg Vest47,652,4
Aalborg Øst41,758,3
Kilde: kmdvalg.dk

 


Seneste nyt

fra Nordjylland