Overfaldet med flaske i Kjellerupsgade
Omkring kl. 03.30 bliver en mand slået i hovedet med en flaske, helt umotiveret af en forbipasserende. Overfaldet sker i Kjellerupsgade i Aalborg.
Slået med flaske i hovedet
To brødre på vej hjem fra en glad aften i Aalborgs natteliv. Pludselig bliver den ene slået i hovedet med en flaske af en forbipasserende.
Gerningsmanden fanges
Gerningsmanden flygter ind i en baggård.
Politiet kontaktes, og en hundepatrulje finder hurtigt gerningsmanden, som viser sig at være en 36-årig mand fra Aalborg.
- Overfaldet er sket helt umotiveret, siger vagtchefen for Nordjyllands Politi Frank Liltorp.
Ofret, en 32-årig mand fra Hørsholm, slap fra overfaldet med en flænge ved sit ene øje.