Overskud til Final4

Dette års udgave af Final4 i Gigantium var en økonomisk succes for arrangørerne.

Det foreløbige resultat viser et overskud på mellem 1,2 og 1,5 milloner for arragørerme bag det store håndboldbrag i Gigantium Final4.

Overskuddet kommer primært af entre- og sponsorindtægter. 8.000 tilskuere så kampene i Gigantium til lørdagens semifinaler mellem AG København og AJAX København samt Aalborg Håndbold og Nordsjælland Håndbold og til søndagens finale mellem AaB og AG København.

- Vi havde på forhånd tre mål med Nordea Cup FINAL4. Vi ville skabe en stor event med mange tilskuere, vi ville lave en god forretning og så ville vi manifestere Divisionsforeningen Håndbold som en professionel aktør i markedet til gavn for klubhåndbolden. Alle tre mål blev nået, siger kommerciel direktør i Divisionsforeningen Håndbold, Arne Buch.


Seneste nyt

fra Nordjylland