OW Bunker-ansatte sendt hjem

Omkring 30 HK'ere er fredag blevet fritstillet af konkursramte OW Bunker.

Fredag blev sidste arbejdsdag for i omegnen af 30 HK'ere ansat på konkursramte OW Bunker. Det fortæller formand for HK Handel i Nordjylland Kate Ziegler.

En lille håndfuld af de ansatte er dog blevet bedt om at møde på arbejde igen mandag. De skal arbejde for konkursboets kurator, som siden 7. november har været et konkursbo.

Det ser dog ikke ud til, der er gode nyheder for de søfolk, der siden konkursen har været bundet til OW Bunkers skibe. De har hverken kunnet sejle i havn eller på anden måde komme i land, og OW Aalborg, som siden konkursen har lagt for anker i Aalbæk Bugt ligger der stadig.

Da TV2/Nord talte med besætningen 10. november fik vi denne kortfattede besked med:

- You have to call the company in Nørresundby. Bye bye.


Seneste nyt

fra Nordjylland