På sygedagpenge i måneder

 På sygedagpenge i måneder

Det tærrer på kræfterne hos den enkelte, når sygdommen koster muligheden for at tage på arbejde. En af dem, der mærker det er Jan Muldbak fra Arden.

Jan Muldbak er 48 år. Efter 19 år på trykkeriet Scanem i Hobro endte uventet på sygedagpenge sidste forår.

- Det kom som et chok. Jeg troede jeg skulle være på Scanem indtil pensionsdatoen, siger Jan Muldbak.

Han ved endnu ikke hvad han fejler. Men 9 måneder på sygedagpenge sætter dybe spor i hverdagen og psyken.

- Man bliver døsig. Vennernes svigtes, man har heller ikke selv energi til besøgende. Det bliver i det hele taget en kamp at komme igennem dagen, siger Jan Muldbak.

Efter måneders kamp er lægerne ved at have pejlet sig ind på sygdom og behandling, så når det sker, så kan Jan Muldbak kun se en lykkelig udgang.

- det vil være at komme tilbage på arbejdet. Der er mange gode år i mig endnu, siger Jan Muldbak.


Seneste nyt

fra Nordjylland