Pædagogstrejke er slut - politikere freder truede stillinger

Pædagogstrejken i Thisted Kommune er slut, efter politikerne har meldt ud, at man vil redde flere af de truede pædagogstillinger i kommunen.

Pædagogstrejken i Thisted Kommune er slut, efter politikerne fredag har meldt ud, at man vil redde flere af de truede pædagogstillinger i kommunen.

Det skete på et møde mellem politikerne og de strejkende pædagoger i kommunen.

- Det synes vi selvfølgelig er rigtig dejligt, men vi havde bestemt ikke set det komme. Det ville vi gerne have vidst inden strejken, forklarer pædagogernes talsmand, Ulla Kiefer Jensen, ifølge TV Midt/Vest.

Et flertal bestående af Socialdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har sagt, at man vil frede 18-20 af de truede stillinger.


Seneste nyt

fra Nordjylland