Foto: Per Frank Paulsen

Pæn promillefangst i påsken

Nordjyllands politi har gjort en god fangst i påsken efter en målrettet indsats mod spritbilister.

Politiet har flere dage i påsken været efter spritbilisterne - og jagten har, efter politiets eget udsagn, givet pote.

Onsdag blev ti personer sigtet for spirituskørsel - og fredag nat fangede politiet fire med med for høj promille. I dag blev blev endnu seks påvirkede taget - heriblandt én som både blev testet positiv for cannabis og amfetamin.

- Det er lidt, som det plejer. Selvom vi reklamerer med, at vi er på vejene, så er spritbilisterne der alligevel. Det er specielt den hårde kerne, som ofte drikker, vi har fået ramt på i påsken, siger Claus Piil fra færdselspolitiet.

Fangsterne er primært kommet i hus, fordi politiet gennemsøger områderne i civile biler og på motorcykel.

- Vi er nødt til at skifte taktik. Hvis vi tropper op i en patruljebil, så er spritbilisterne væk med det samme. Alle kender alle i de små områder, så vi er nødt til at være mindre synlige, forklarer Claus Piil.