Pande skyld i brand

En glemt pande med fedtstof, var sandsynligvis skyld i en lejlighedsbrand i Aalborg Øst tirsdag aften.

Lejligheden i Myrdalstræde blev svært sod- og røgskadet, da der opstod brand omkring klokken halv otte tirsdag.

Branden opstod sandsynligvis i en glemt pande på komfuret, hvor fedtstoffet i panden blev antændt. Brandfolkene fik hurtigt branden under kontrol og der skete ingen personskade.