Pant på kaffekoppen: - Det handler mere om systemet end om materialet

Det gør ikke noget, at iskaffen bliver serveret i et plastickrus med et papsugerør, hvis blot kruset kan vaskes og genbruges. Det er både plastindustrien og organisationen Plastic Change enige om.

Mange har undret sig over, at man siden sommer har fået papsugerør, når man bestiller sodavand, kaffe og andet som sidder i en plastickop eller -krus. Med et plastiklåg rundt om.

- Det ser lidt besynderligt ud, at man pludselig har den fordeling. Det medgiver jeg, siger Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i miljøorganisationen Plastic Change.

Hvad er Plastic Change?

Plastic Change blev grundlagt i april 2014.


Plastic Changes vision er et affaldsfrit samfund.


Plastic Change arbejder for et samfund, hvor alle ressourcer bruges optimalt i lukkede cirkulære systemer.


Plastic Change er engageret internationalt som FN-observatør og sidder desuden i styregruppen i den globale bevægelse BreakFreeFromPlastic.


Kilde: Plastic Change

Først sugerøret, dernæst emballagen

Årsagen til papsugerøret i plastikkruset skal findes i et EU-direktiv fra 2019, som er ved at blive implementeret i Danmark. Her er sugerøret blevet udpeget som et af de produkter, hvor der er et direkte alternativ til plastik. Nu kommer turen til take away-emballage.

- Der er lavet et reduktionsmål på take away-emballage i Danmark, der hedder 50 procent for visse take away-emballager i 2026 i detailsektoren, siger Anne Aittomaki.

Anne Aittomaki.
Anne Aittomaki.
Foto: PR-foto

- Brug plast, hvor det giver mening

I plastindustrien er man klar over, at deres produkter er genstand for megen kritik.

- Selvfølgelig skal der ikke være plast i havet, men vi skal bruge plast, hvor det giver mening. Det nytter ikke noget at ønske plasten væk, for der skal også være et brugbart alternativ, siger Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien, der er brancheforening for danske plastvirksomheder.

Se indslaget "Papsugerør i plastikkrus vækker undren":

Christina Busk påpeger, at hvis kaffen ikke skal løbe ud af papkruset, så er der behov for en en form for plastliner for simpelthen at holde på væsken. Men ved at mixe plast og pap, så kan kruset ikke genanvendes.

- Så der er fordele og ulemper ved alle valg, siger den miljøpolitiske chef for plastindustrien.

Christina Busk.
Christina Busk.
Foto: PR-foto

Pant på kaffekoppen

Og netop genanvendelse er nøgleordet. Uanset om det drejer sig om plastik eller ej.

- Det handler mere om systemet end om materialet, siger Anne Aittomaki fra Plastic Change og fortæller om en dansk iværksætter-virksomhed, KleenHub, der har produceret en kaffekop i rustfrit stål, som de har fået ud på 90 forskellige kaffebarer og restauranter i København. 

- Hvis man køber en kaffe to go et af de steder, registrerer man det på en app og går ud i det fri med sin kaffe. Når man har drukket færdig, kan man aflevere koppen i en af de butikker, der er med i ordningen. De vasker koppen og det bliver registreret, at du har afleveret din kop. Kort og godt take away-emballage som pantordning. 

- Med denne lille øvelse har du sådan set knækket hele engangskulturen, som jo bidrager til massive mængder af engangsplastik og -affald, siger Anne Aittomaki og understreger, at koppen lige så godt kunne være af plastik som aluminium.

Plastik

Siden 1950’erne er der produceret mere end 9 milliarder ton plastik. Heraf er størstedelen blevet brugt til engangsemballager.


Danmark producerer 340.000 tons plastik om året.


Indenfor de næste 20 år forventes den globale plastikproduktion at fordobles, og i samme periode forventes plastikforureningen at firedobles.


En rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey & Company og Innovationsfonden viste i 2019, at Danmark kan score en årlig gevinst på mindst 1,6 milliarder kroner ved en 100 procent genanvendelse af plastik.


En bedre plastikgenanvendelse vil derudover betyde mindre CO2-udledning, mindre plastikaffald i naturen og havene samt oprettelse af nye specialiserede arbejdspladser.


Kilde: Innovationsfonden og Plastic Change

Den model er Christina Busk med på og påpeger, at der er flere plastvirksomheder, som er begyndt at producere tykkere plastkrus med henblik på genanvendelse. Samtidig vil denne model også generere mere materiale til genanvendelse.

- Vi vil gerne have mere genanvendt materiale til produktion. For nogle råvarer er det billigere end traditionel produktion, for andre ikke. Men der er flere virksomheder, der gerne vil bruge flere genanvendte råvarer for at få deres CO2-aftryk ned, siger Christina Busk.

Gør som i Tyskland

I Danmark er vi i den spæde start i forhold til at ændre vores emballagekultur, men politisk går det for langsomt, mener Anne Aittomaki.

- I Tyskland har man ændret i emballagelovgivningen, så alle take aways, bistroer og restauranter i 2023 skal tilbyde et vaskbart alternativ til engangskoppen. I Danmark kunne man politisk beslutte det samme som i Tyskland. Det er jo ikke særlig svært, siger Anne Aittomaki.


Seneste nyt

fra Nordjylland