Pant-piger har indsamlet 100.000 kroner

Indsamling af pant til fordel for Knæk Cancer har været en kæmpe succes.

Tirsdag aften omkring klokken 18 pantede de de to unge kvinder bag Facebook-siden Flaskepant til Knæk Cancer de flasker, der fik deres mål til at lykkes. Ved at indsamle flaskepant i Nordjylland har de nemlig skrabet 100.000 kroner sammen til Knæk Cancer.

Karin Lykke Nielsen og Jeanett Jul Andersen begyndte deres pantindsamling for et år siden, og siden da er er de to driftige nordjyder kørt Nordjylland rundt mange gange.

Via Facebook har nordjyderne kunnet tilmelde sig projektet og så har Jeanett og Karin ellers kørt rundt og samlet panten op.

- Det er så vildt, at der har været så mange, der ville støtte os - både virksomheder og private, så det er fantastisk, siger Karin Lykke Nielsen.

- Vi er blevet modtaget rigtig godt. Folk er meget venlige, når vi kommer og og giver os skulderklap eller ligger beskeder, slik og sodavand. de sætter kæmpestor pris på det vi gør, siger Jeanett Jul Andersen.

På Facebook har man kunnet følge vejen mod de 100.000 kroner og tirsdag aften efter deres optræden i Nordjylland LIVE bekendtgjorde de, at det var lykkes.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
Opslag af Flaskepant til Knæk Cancer - Aalborg.

Karin og Jeanett vil gerne fortsætte deres pantindsamling, men aftalen om den bil som de hidtil har haft stillet til rådighed, når de skulle rundt i landsdelen udløber, og det er derfor stadig uvist om det kan lade sig gøre.

TV2/Nord gav i øvrigt et bidrag til indsamlingen tirsdag da Karin og Jeanett kunne tage fire store affaldsposer med pant med sig fra studiet.


Seneste nyt

fra Nordjylland