Påskeferien starter med flot, men hundekoldt vejr

Kulingblæst fra nordvest spolerer det ellers flotte mandagsvejr og betyder at den første dag i manges påskeferie bliver en kold fornøjelse.

For skolebørn og mange andre nordjyder starter påskeferien i dag, og hvis man kun kigger ud af vinduet, starter den med rigtig flot vejr.

Går man derimod ud i vejret vil man opleve at en kuling fra nordvest spolerer forårsfornemmelsen og får de 6-8 grader, som termometeret viser til at føles noget koldere.

Mandag aften fortsætter med de samme tendenser, men temperaturen falder en anelse, så fornemmelsen, hvis man bevæger sig ud i verden går fra "koldt" til "hundekoldt."


Seneste nyt

fra Nordjylland