Passagererne bliver i busserne

Påsejlingen af jernbanebroen sidste år betød masser af nye kunder i Nordjyllands Trafikselskabs busser, og selv om det nu er 1½ måned siden broen åbnede, har passagerne ikke forladt busserne.

Mange nye passagerer fik øjnene op for de fordele der er ved at tage bussen da togene pludselig stod stille sidste år.

- Der er jeg fremme 10 minutter før, end hvis jeg tager toget. Derfor foretrækker jeg at tage bussen, siger Dennis Degn Hansen fra Frederikshavn til TV2/NORD.

Specielt ruten mellem Aalborg og Frederikshavn oplevede en stort stigning i passagertallet da et skib pludselig satte en effektiv stopper for togdriften. I runde tal havde ruten før bro ulykken 200.000 passagerer om året. Det tal steg til 250.000 da broen blev på sejlet, og det tal er uændret selv om togene er begyndt at køre igen.

-Det er vi jo rigtig glade for, og det er regionen rigtig glade for. Det er godt for vores økonomi, og det at vi får flere passagerer gør, at vi får mulighed for at investerer i langt bedre materiel, siger underdirektør i NT, Nikolai Bernt Sørensen til TV2/NORD.

DSB siger i dag til TV2/NORD, at de ikke har nogle friske tal fra strækningen, og derfor ikke kan sige om det er dem der har mistet kunderne til NT. Selv er NT ikke i tvivl om hvad det er der har fået passagerne til at blive, nu de har prøvet at køre med bus.

-Der er mulighed for at vores kunder kan gå på internettet ombord på bussen, der er strømudtag til PC?en og der er gratis kaffe. I det hele taget er der sat nye busser ind hvor der er en langt bedre komfort end hvad folk ellers kender til i forhold til bustrafik, siger underdirektør i NT, Nikolai Bernt Sørensen til TV2/NORD.

Dennis Degn Hansen er enig.

-Jeg syntes faktisk det er behageligt at sidde i bussen, og der er ikke så meget larm, som der er i toget, siger han til TV2/NORD.

Togene er i dag 1 minut hurtigere end busserne på strækningen mellem Frederikshavn og Aalborg, men til juli får busserne lov til at køre 100 kilometer i timen på motorvejen, så herefter er busserne hurtigst.


Seneste nyt

fra Nordjylland