Pengeløse butikker

Butikker skal være pengeløse om natten for at undgå røverier.

Et flertal af danskerne er villige til at acceptere, at man ikke længere skal kunne betale med kontanter i døgnåbne butikker fra klokken 22 til klokken 06 for at mindske risikoen for røverier.

Det viser en ny undersøgelse, som Interresearch A/S har lavet for brancheorganisationen Dansk Erhverv. 19 procent af alle røverier foregår nemlig sent om aftenen og om natten, og Dansk Erhverv har længe slået på tromme for at ændre loven. Lige nu giver loven nemlig ikke de døgnåbne butikker lov til selv at bestemme, om kunderne skal kunne betale med kontanter eller kun med dankort om natten.

Ifølge vicepolitikommissær og chef i den kriminalpræventive afdeling hos Københavns Politi vil Dansk Erhvervs forslag uden tvivl have en effekt i en positiv retning på antallet af røverier, der bliver begået om natten.

Alle partier med undtagelse af Socialdemokraterne er positivt indstillet over for Dansk Erhvervs forslag.


Seneste nyt

fra Nordjylland