Pengeregn fra Christian den Fjerdes Laug

For 11. år i træk, uddelte Fonden under Christian den Fjerdes Laug, tirsdag en række pengegaver til personer og organisationer. Fondsbestyrelsen har igen lagt vægt på det frivillige ulønnede arbejde til gavn for samfundets svage.

En halv million
Fonden uddelte en halv million kroner til mange forskellige organisationer og privatpersoner.

Frivillige organisationer
Eksempelvis modtog Hjernesagen i Aalborg, De Usynlige Handicap, Frivilligkorpset Aalborg Sygehus og Kamillus - Støtteforening for KamillianerGaardens Hospice, alle en donation til deres frivillige arbejde.

25.000 til Team Øst
Den største donation gik til arbejdet med unge i Aalborg Øst. Team Øst/Fokus på Unge modtog 25.000 kroner. Et par ildsjæle - en socialmedarbejder Nuuradin Hussein fra området og en politibetjent H.P. Olsen fra Nærpolitistationen i Aalborg Øst - arbejder med et antal unge af forskellig etnisk herkomst, der alle har været i kontakt med politiet og de sociale myndigheder.
TV2/Nord fulgte i øvrigt denne gruppe tidligere på året, på en tur til Norge sammen med Nuuradin Hussein og H. P. Olsen.

Fondsbestyrelsen
Fondsbebestyrelsen består af forfatter, tidligere kirkeminister Mette Madsen, administrerende direktør Ernst Trillingsgaard, Oldermand Peter Tage, administrator, laugsskriver Per Svensson samt tidligere borgmester i Aalborg Kommune Kaj Kjær som bestyrelsesformand.

Christian den Fjerdes Laug
Christian den Fjerdes Laug opstod i 1942 under Besættelsen, som en protest mod Besættelsesmagten Nazityskland.


Seneste nyt

fra Nordjylland