Perfekt udendørsvejr: Op til 22 grader og sol rammer Nordjylland
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
På med solbriller, solcreme og sommertøj. Der bliver nemlig sommerligt vejr i Nordjylland søndag.
En tur på Aalborg Stadion eller måske bare ud i naturen?
Er det en overvejelse, som man går med i Nordjylland i dag, så er det en god ide at gøre alvor ud af den, for det er nemlig en søndag med solskin og tørvejr, der er i vente i det nordjyske, og her vil der altså være op til 22 grader nogle steder.
- Det generelle billede er, at solen skal dominere. Derved kommer temperaturen også op over de 20 grader i dag og 22 grader i Aalborg, og måske kan vi lokalt også ramme 23 grader, fortæller Jens Ringgård Christiansen fra TV2 Vejret.
Der vil dog igen være lidt vind fra nordlig eller nordøstlig retning, men det er altså ikke meget.
I aftentimerne vil temperaturen falde til mellem 15-16 grader i takt med, at solen forsvinder.
Se hele vejrudsigten herunder: