Pernille vil slå Knud

Folketingsmedlem og tidligere gruppeformand for SF på Christiansborg, Pernille Vigsø Bagge fra Løgstør, er mandag aften blevet valgt som SF?s spidskandidat i Vesthimmerlands Kommune. Hun går efter at blive borgmester.

Efter et opstillingsmøde på Ranum Kro er det nu officielt. Pernille Vigsø Bagge udfordrer den konservative borgmester Knud Kristensen. I forbindelse med formandsopgøret i SF sidste år meddelte den 38-årige Pernille Vigsø Bagge at hun ikke genopstiller til Folketinget.

Vigsø Bagge blev overraskende valgt til folketinget i 2005. Hun har tidligere siddet for SF i byrådet i Løgstør.


Seneste nyt

fra Nordjylland