Peter Duetoft vil være borgmester i Hjørring

Der bliver kampvalg om posten som borgmesterkandidat i Hjørring kommune. Også Peter Duetoft har meldt sig som kandidat.

Den 3. december holder socialdemokraterne generalforsamling og skal vælge deres nye borgmesterkandidat i Hjørring Kommune. Arne Boelt har allerede meldt sig under fanerne, og nu melder Peter Duetoft at også han, vil have sit navn til afstemning.

- Jeg melder mig fordi, jeg synes, at jeg har noget at byde på. Noget andet er selvfølgelig, hvordan de, der skal stemme, ser på det. Det er jo dem, der bestemmer i sidste ende. Det er demokratiets vilkår og sådan er det, siger Peter Duetoft til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland