Pige slap heldigt fra ulykke

18-årig pige overlevede ulykke efter hun mistede kontrollen over sin bil.

En ung pige slap fra en ulykke på Holtetvej ved Hals med livet i behold. Den 18-årige pige mistede herredømmet over sin bil og ramte en betonpille. Sammenstødet var så voldsomt, at pigen blev fastklemt, og hun måtte skæres fri af redningsmandskabet. Det er endnu uklart, hvorfor den 18-årige pige kørte galt.