To piger forsøgt bortført i Haubro

To mænd forsøgte omkring kl. 17.30 i går at tvinge to piger på 9 og 12 år ind i deres bil.

Mændene forsøgte først at lokke pigerne ind i bilen, da pigerne ikke ville, forsøgte de to mænd at tvinge dem. Det lykkedes ikke og mændene stak af.

Det er endnu uvist, hvad de to mænd ville med pigerne, men politiet kan ikke udelukke et seksuelt motiv.
- Vi ved ikke hvad de var ude på, men vi tager det meget alvorligt, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi i Løgstør Klaus Guldborg til TV2/Nord.

De beskrives begge som mænd af udenlandsk herkomst i midten eller sidst i tyverne. Den ene var iført en hvid T-shirt og blå cowboybukser. Bilen de to mænd kørte i, er angiveligt en mørk Mazda 626 coupe.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi i Løgstør på telefon 96 66 14 48


Seneste nyt

fra Nordjylland