LIGE NU:

Piger til søs

Når Skoleskibet Danmark senere på sommeren stævner ud fra Frederikshavn, er halvdelen af eleverne for første gang kvinder.

Det tremastede skoleskib fejrer i år 75 års jubilæum. Og det kan skibet gøre med fuld ligestilling mellem kønnene. For det er nemlig første gang i skibets historie, at halvdelen af de 80 elever om bord er unge piger.

Men direktør Erik Møller fra det maritime træningscenter, MARTEC, i Frederikshavn har
ingen forklaring på den pludselige interesse fra pigerne.

- Normalt er en fjerdedel af vores elever piger. Men vi har rekrutteret, som vi plejer, og vi har haft
flere ansøgninger, end vi har plads til på skoleskibet, siger Erik Møller.