Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Pirates forlænger med Bjarke Møller

Bjarke Møller bliver hos Aalborg Pirates til sommeren 2016.

Bjarke Møller er pirat til 2016. Den nordjyske ishockeyklub har nemlig netop skrevet en ny treårig aftale med den danske center.

- Det er et vigtigt signal at sende, for vi har behov for at have nogle af vores egenudviklede, lokale spillere i truppen. Bjarke Møller er en kulturbærer og tilmed en fuldendt professionel, som helt klart er en stærk ambassadør for vores klub, siger Frederik Åkeson, der er direktør i Aalborg Pirates.

- At vi har fået Bjarke til at blive her, er vi stolte over, for han har været en attraktiv herre for en del af vores konkurrenter. Men her i Pirates har han sin passion, og det er vi utroligt stolte over, fortsætter direktøren.