Planteskole vil lokke de små: - Jeg kunne godt tænke mig planter, man kunne spise
Nu behøves det ikke længere være kedeligt at være med sine forældre på haveindkøb.
Påsken er lig med havearbejde rundt i mange af de nordjyske haver. Derfor kan turen meget vel gå på planteskole. Og nu kan det også blive en god og sjov oplevelse for de mindste.
Nygårdsminde Planteskole havde lørdag officiel indvielse, og i den forbindelse blev der også åbnet en særlig afdeling for de små. Nu kan børnene være på deres egen planteskole, mens forældrene snuser rundt efter haveindkøb.
- Det børnene startede med at sige, da de kom derind var, 'ej hvor er det bare fedt', siger Trine Rubæk Sørensen, der havde sine to sønner med.
Læring fra barnsben af
Børnene kan grave i sandkassen eller kredse om de planter, der er opstillet i børnehøjde. Og så er der mulighed for at tage en plante med hjem.
- I dag får de en lille plante med hjem til værelset, hvor de skal lære at passe og pleje den. Give den vand, sætte den i den rigtige belysning. De får også en pose frø med hjem, så de kan så dem.
- Nogle vil blandt andet gerne have karse med hjem, så vi på den måde lærer børnene i sidste ende at passe på naturen, siger Gitte Lunde Andresen, der er indehaver af Nygårdsminde Planteskole.
To af børnene, der sammen med sine forældre var mødt op, var Noah- og Elliot Rubæk Sørensen.
Og her faldt spiselige planter såsom karse i god jord.
- Jeg kunne godt tænke mig, der var nogle planter, man kunne spise, siger Noah Rubæk Sørensen, mens bror supplerer.
- Jeg kunne godt tænke mig en plante, der hænger ned fra loftet, fordi den er pæn, siger Elliot Rubæk Sørensen.
Indehaveren håber på, at planteområdet for de mindste vil bidrage til
- Jeg håber, børnene er med til at tage ansvar for naturen, ved at de lærer at have planterne inde på livet, så de i sidste ende også kan sikre deres fremtid, siger Gitte Lunde Andresen.
VIDEO: Se indslaget herunder: