Politi eftersøger ejere til tyvekoster

Politiet søger ejere til flere hundrede stjålne smykker, som kan stamme fra indbrud i Nordjylland.

Midt- og Vestjyllands politi har fundet 200 smykker, og man formoder, at nogle af de tyvekoster, hvor man endnu ikke kender ejermanden, kan stamme fra indbrud i Nordjylland. Derfor er politiet nu på jagt efter ejere til smykkerne.

Smykkerne blev fundet ved et rutinemæssigt tjek af en udenlandsk bil. I bilen var der også flere andre tyvekoster ud over smykkerne. To udenlandske mænd blev anholdt, og siden er endnu en mand anholdt mens en fjerde er efterlyst.

Ifølge efterforskningslederen i Skive, Vicepolitikommisær Lars Mikkelsen, har man allerede forbundet nogle af smykkerne med indbrud i blandt andet Aabybro, Fjerritslev og Thyholm. Men politiet har allerede fået flere henvendelser ud over dem, og der er også flere fra Nordjylland, blandt andet Hals, Aalestrup og Aabybro.

Politiet har offentliggjort en række billeder af de stjålne smykker. Du kan se alle tyvekosterne her.

Hvis du kan genkende nogle at smykkerne, skal du kontakte lokalpolitiet i Skive på mvjyl@politi.dk med navn, adresse og telefonnummer samt hvilke numre af billeder med smykker, som du genkender.


Seneste nyt

fra Nordjylland